Jan Poulsen, direktør i Rema Ejendom Danmark, fortæller, at den nye butik vil blive 1.000 kvadratmeter og have 60 tilknyttede parkeringspladser. Det skriver Oplandsavisen.
Byggeriet af den nye butik går i gang, når den gamle butik er revet ned, og målet er at aflevere butikken, så der er mulighed for at åbne den 4. december.
Der er i forvejen en Rema 1000 i Brønderslev, men den ligger i den anden ende af byen, så de vil supplere hinanden godt, siger Jan Poulsen.